Mission, vision og værdier

Hos Peter Jahn & Partnere A/S har vi mere end 30 års erfaring med rådgivning inden for bygningsrenovering, vedligeholdelse og fornyelse af ejendomme i primært Storkøbenhavn.

Team Peter Jahn & Partnere A/S

Mission: Peter Jahn & Partnere A/S udøver bygningsrådgivning i forbindelse med vedligeholdelse og forbedring af den eksisterende boligmasse. 

Vision: Vi vil være det foretrukne rådgivningsfirma inden for renovering, vedligeholdelse og fornyelse af den eksisterende boligmasse. Vi garanterer vores kunder tryghed gennem en sikker styring af bygningsforløbet i forhold til kvalitet, tid og økonomi.  

Værdier: PJP’s værdigrundlag bygger på kvalitet, her forstået som udtryk for en professionalisme.  Vi leverer kvalitet som et signal, dels til kunderne om at virksomheden ikke går på kompromis med kvaliteten og dels i forhold til medarbejderne om, at her ydes en optimal kvalitet og service. 


At arbejde efter vores værdier har gjort os til en væsentlig spiller i branchen. I dag er det vigtigere end nogensinde, at standarden for, hvordan vi arbejder, bliver sat endnu højere.

Det har aldrig været vores mål at være billigst, det har altid været vores mål at være bedst. Vi vil tjene vores værdier på at levere værdier. Vi tænker langsigtet, vi tænker kvalitet, og først og fremmest, så sætter vi mennesket først i alt hvad vi gør.

 

Engagement, tryghed, udvikling og indlevelse

Engagement

Engagement kommer til udtryk gennem arbejdsglæde og interesse i at møde kunderne. Det signalerer, at vi er interesseret i at yde det bedste for kunden, og at vi som medarbejdere har lyst til at udvikle os selv og virksomheden. 

Tryghed

Tryghed for kunden kommer blandt andet i form af en faglig kvalitet kombineret med en indlevelse og interesse fra vores side. Som kunde er det vigtigt, at man føler sig i trygge hænder og får den bedste service. Internt smitter tryghed af på medarbejderne, det giver arbejdsglæde og engagement. 

Udvikling

Udvikling er et vigtigt signal til omverdenen, både i forhold til at tiltrække og fastholde medarbejdere, såvel som i forhold til kunden, i hvis øjne udvikling og kvalitet ofte hænger sammen med faglighed og professionalisme. 

Indlevelse

Det er vigtigt, at vi kan leve os ind i kundernes situation og behov. At vi udviser en glæde og en ansvarlighed – samtidig med, at vi er i stand til at forstå, hvor kunden gerne vil hen. Indlevelsen er med til at give tryghed for kunderne, og signalerer at vi forstår dem og interesserer os for dem.

 

At vi vil arbejde på denne måde, er en spejling af dem vi er. Vi går ikke kun på arbejde, for at tjene penge, vi går på arbejde fordi vi er passionerede omkring vores fag, involverede i verdens udfordringer, og fordi vi har ambitioner om at være med til at sikre vores bygningsmasse og skabe fremtidens by.

Som eksperter i byggeteknisk rådgivning vil vi tage ansvar for både bygninger og mennesker og bidrage til en byggebranche med tanke på fremtiden.