Invitation til Jubilæumsfest hos PJP 20. juni 2025
14. maj 2025Invitation til Jubilæum og havefest hos PJP
Kom til havefest i nostalgiens tegn – En fejring af 40 fantastiske år!
Kom og vær med, når vi fejrer 40 års jubilæum med al den nostalgi og charme, vi kan finde i gemmerne, og forvandler PJP-hytten til Nordvests hyggeligste festhave!
Glæd dig til en stemning, som hvis Richard Ragnvald svingede haveflaget, Birthe Kjær dansede mellem blomsterbedene, og John Mogensen skålede fra verandaen i mormors kolonihavehus.
Vi pynter op med rødternede duge, kulørte lamper og sørger for kolde forfriskninger. Vi glæder os til en festlig eftermiddag og aften med kunder, samarbejdspartnere, havenisser og venner af huset.
Musik, fest og masser af minder venter på dig!
Program
Kl. 15.00: Havelågen åbner med bobler og hyggelig stemning
Kl. 18.00: Sommermad serveres – lad os svinge træbenet!
Kl. 20.00: Festen fortsætter i lysthuset og på tagterrassen (hvis vejret tillader det!)
Tilmelding
Dato: Fredag den 20. juni 2025 fra kl. 15.00
Sted: Rentemestervej 2B, 2400 København NV
Da pladsen ikke er uendelig, er tilmelding nødvendig.
Tilmeld dig på pjp.nemtilmeld.dk
Vi glæder os til at se dig!