Undersøg muligheden for solceller med økonomisk støtte fra Københavns Kommune

14. august 2024
Alene de første seks måneder af 2024 har sol- og vindenergi produceret mere strøm end fossile brændstoffer i EU

Sol- og vindenergi er blevet en populær energikilde. Alene de første seks måneder af 2024 har energikilderne produceret mere strøm end fossile brændstoffer i EU. Nu yder Københavns Kommune økonomisk tilskud til de foreninger, der ønsker at undersøge mulighederne for solceller.

Fremtiden indebærer energi fra solceller. I hvert fald hvis du spørger EU, der tidligere i år præsenterende et nyt bygningsreglement, hvor solceller er i fokus. Ikke alene er energiformen en grønnere form, men der er faktisk også penge at spare, hvis man vælger at få installeret solceller på taget.

Hvorfor solceller?

Økonomiske besparelser: Hos Peter Jahn & Partnere har vi mange foreninger, der allerede nu får dækkes deres strømmen til deres fællesarealer gennem blandt andet solceller. Der er altså penge at spare ved at integrere solceller på toppen.

Co2-reduktion: Det skal ikke være en hemmelighed, at solceller genere grønnere strøm. Faktisk kan et gennemsnitligt solcelleanlæg på 6 kW reducere CO2-udledningen med cirka 2,5 til 3 ton om året. Og med en levetid på omkring 25-30 år har det betydelige CO2-reduktioner.

Forøgelse af ejendomsværdi: Der er ingen tvivl om, at investeringer i solceller er en investering i jeres ejendom. Ikke alene reducerer I driftsomkostningerne i jeres ejendom, men ejendommen kommer også til at stige i værdi.

Kan vi få støtte – og hvordan ved vi det?

Solcellepuljen yder økonomisk støtte til en teknisk rådgiver, der kan undersøge jeres ejendoms muligheder. Den tekniske rådgiver vil undersøge ud fra nogle forskellige faktorer som:

Solens bane: Hvis man vil have installeret solceller, er det vigtigt at tage højde for bygningens placering. Derfor vil en rådgiver vurdere solens bane for at vurdere, om det overhovedet giver mening at investere i solceller.

Bygningens opbygning: Kan bygningen klare solcellernes masse? Det er nemlig vigtigt, at bygningen og taget er stærkt nok til at håndtere anlægget – eller om man med fordel kan skifte taget.

Lovgivningsmæssige forhold: Når det kommer til solceller, er der nogle lovgivningsmæssige forhold at tage højde for i forhold til elnettet samt bygningens historie – er den fredet osv. Men alt dette kan vores tekniske rådgiver hurtigt undersøge.

Støttebeløbet fra screeningspuljen er 50% af rådgiverudgiften, dog maksimalt 15.000 kr. inkl. moms. Hvis jeres ejendom strækker sig over flere ejendomsnumre, er der mulighed for tilskud op til 45.000 kr. inkl. moms.

I søger gennem ansøgningsskemaet på Københavns Kommunes hjemmeside lige her, hvor I også kan blive klogere på, hvad I skal have med i ansøgningen.

 

 

Søg om tilskud til jeres badeværelsesprojekter 
Forrige nyhed
Invitation til sensommerfest hos PJP 27. september 2024
Næste nyhed