Debat: Renovering er den skjulte klimavinder – men hvordan måler vi på den?

Debatindlæg bragt i Dagens Byggeri den 5. august 2024:

Renovering er den skjulte klimavinder – men hvordan måler vi på den?

Renovering er nøglen til de største CO2-besparelser, men hvorfor favoriseres nybyggeriet så gennem flere konkrete krav?, spørger bygningsrådgiver og DGNB-konsulent.

I maj blev teaseren for det længe ventede helhedsorienterede bygningsreglement endelig præsenteret, og med det følger en markant forhøjelse af ambitionsniveauet for renovering – lader det til.

Det skal derfor ikke være nogen hemmelighed, at vi håber, at det vil få flere til at kigge i retning af renovering. Men næste spørgsmål er så: Hvordan vurderer vi effektiviteten af disse renoveringer?

Hvis vi fremover skal fokusere mere på renovering, er det nemlig afgørende, at vi har en tydelig metode til at evaluere indsatsen. Og her anser jeg livscyklusanalyse (LCA) af relevante scenarier for bygningens drift og vedligehold som et ideelt evalueringsgrundlag. Noget, man allerede har pålagt nybyggeriet for længst.

Analysen tydeliggør ikke kun, hvor de største miljømæssige belastninger ligger, men muliggør også en vurdering af totaløkonomien (LCC). Samtidig mener jeg, at måleparametre som LCC er et vigtigt værktøj i analysen af totaløkonomien for de forskellige scenarier.

Renovering er nøglen
Det opdaterede bygningsreglement er et skridt i den rigtige retning, hvis vi skal nå EU’s klimamål, for der er ingen tvivl om, at renovering er nøglen til de største CO2-besparelser.

Faktisk fastslår Rådet for Grøn Omstilling i deres publikation om transformation med klimaberegninger fra otte transformationscases, at en bedre udnyttelse og transformation af den eksisterende bygningsmasse er afgørende for at reducere byggeriets samlede klimaaftryk.

Fokus på de mest bæredygtige løsninger
Derfor nytter det hellere ikke, at vi favoriserer nybyggeriet gennem flere konkrete krav og efterlader renoveringen for sig selv. For at gøre en reel forskel skal vi kunne dokumentere og sammenligne CO2-besparelser ved både renovering og nybyggeri, så vi kan vælge de løsninger, der belaster klimaet mindst.

Min konklusion er, at vi kan fastsætte klimakrav og opdatere bygningsreglementet utallige gange, men hvis vi ikke behandler udledningen fra selve renoveringen (eller mangel på samme), og den efterfølgende drift, med samme alvor som nybyggeri, når vi ikke klimamålene.

Vi skal fokusere på det, der beviseligt er mere bæredygtigt på lang sigt.

– Niels Bergmann Christiansen, Projektleder og DGNB-konsulent i Peter Jahn & Partnere