Professionelle udlejere
Hvad kan vi hjælpe med?
Hos Peter Jahn & Partnere har vi mange års erfaring med rådgivning om bygningsrenovering, vedligeholdelse og fornyelse af ejendomme for professionelle udlejere.
Vi har blik for jeres forretning og forstår vigtigheden af at skabe værdi for jeres ejendom – økonomisk værdi, når vi sørger for, at den er godt vedligeholdt, sikker og tilpasset den fremtid, vi er på vej ind i – og menneskelig værdi, når vi værner om den gode oplevelse gennem projektet for både bygningsejere og lejere.
Som jeres rådgiver kan vi garantere jer tryghed gennem en sikker og professionel styring af bygningsforløbet i forhold til kvalitet, tid og økonomi. Vi har god kontakt til myndigheder, administratorer m.v. og har med mange igangværende sager stor gennemslagskraft i forhold til entreprenører.
Vi kender værdien af, at der i den indledende fase af et renoveringsprojekt bruges de nødvendige ressourcer på planlægning, og at der i den udførende fase sker en tæt opfølgning hos de involverede parter. Det gælder ikke mindst, når det kommer til at sikre en korrekt håndtering af ejendommens lejere undervejs i processen.
Vi er stærke i vores kommunikation og i vores procedurer – en styrke, som bl.a. gør os i stand til at levere effektiv kvalitetsstyring af jeres byggeprojekter. På baggrund af vores mange års erfaring med bygningsrådgivning for beboede etageejendomme og flerfamilieejendomme har vi udviklet en række effektive værktøjer til at understøtte vores arbejde.
Med Plando – vores nye digitale service, løfter vi den traditionelle vedligeholdelsesplan for ejendomme til et strategisk værktøj, der sikrer en overskuelig og værdiskabende udvikling af din ejendom. Plando gør det nemt og overskueligt for professionelle porteføljeejere at arbejde med ejendomsporteføljer i alle størrelser, og sikre at der kan træffes vigtige strategiske beslutninger, i en kompleks branche, på et evidensbaseret grundlag. Læs mere om Plando her.
Vores digitale projektstyringsværktøj PJP Projektplatformen er en fælles platform for alle involverede aktører i vores byggeprojekter. Projektplatformen gør det nemmere for alle involverede at få overblik og adgang til relevant information omkring et byggeprojekt – uanset om du er bygherre, beboer, administrator, rådgiver og entreprenør – og er med til at understøtte et gnidningsfrit projekt fra start til slut. Læs mere om Projektplatformen her.
Læs mere om vores ydelser eller kontakt os for et uforpligtende tilbud.
Eksempler på projekter vi har hjulpet professionelle udlejere med
Læs mere om vores ydelser
Kontakt os
Vores rådgivere er klar til at hjælpe med jeres byggesag.
Kontakt os – så vender vi hurtigst muligt tilbage med et uforpligtende tilbud.