Invitation til morgenevent om bæredygtige tiltag i renoveringssager

17. maj 2023
Scroll for at se mere

Hvordan får vi indført flere bæredygtige tiltag i renoveringssager i foreningssegmentet?

Kom og deltag i debatten, når vi i samarbejde med Hovedstadens Bygningsentreprise og Finn L. & Davidsen inviterer til morgenevent tirsdag den 13. juni 2023.

Som branche står vi overfor en fælles udfordring med at renovere og forbedre ejendomme på en mere bæredygtig og mere miljøvenlig måde.

Derfor inviterer vi nu til morgenevent med fokus på, hvordan vi kan implementere flere energibesparende og spildreducerende tiltag i byggeprojekter – tiltag, som vil være gode for både miljøet og bygherrens langsigtede økonomiske interesser.

Kom og giv dit bud på, hvordan vi stiller krav til CO2-reduktion og energibesparende tiltag i udbudsmaterialer for renoveringssager i foreningssegmentet, samt hvordan vi gør bæredygtige tiltag så håndgribelige og konkrete for bygherre som muligt.

På morgeneventet vil nogle af vores udførende samarbejdspartnere dele deres erfaringer med at minimere spild og indføre energibesparelser på byggepladsen, samt hvad fokus på samarbejde på tværs af værdikæden kan gøre for at sikre, at bæredygtighed bliver et parameter i udbud i vores del af branchen.

Fra PJPs side vil vi desuden fortælle om, hvordan vi som rådgiver arbejder med CO2-reduktion og energibesparelser og de muligheder, der ligger i planlægnings- og projekteringsfasen med fokus på at bidrage til bedre informerede bygherrevalg ift. valg af løsninger og produkter.

Vi håber, at du vil deltage i debatten og dele dine erfaringer om, hvordan vi kan gøre bæredygtighed mere konkret og håndgribelig for bygherre og deres partnere og sikre, at det bliver en prioritet på lige fod med pris og kvalitet.

Vores mål er, at du som deltager går herfra med inspiration til at fortsætte den grønne omstilling i renoveringsbranchen. Vi ser frem til at udveksle viden, erfaringer og ideer med både samarbejdspartnere og kunder i branchen.

Vi glæder os til at se dig!

 

Program

Kl. 08.30: Ankomst: Kaffe, morgenbrød og netværk

Kl. 08.45: Velkomst v/ Jacob Lemche, partner i PJP

Bæredygtighed som parameter i udbud set fra rådgiverens stol. Hvad kigger vi på i planlægningsfasen?

Kl. 09.00: Erfaringer fra nogle af vores udførende samarbejdspartnere:

Nye parametre for tildeling af projekter og fokus på samarbejde på tværs af værdikæden v/ Lasse Houengaard, ejer og adm. direktør i Finn L. & Davidsen A/S

CO2-reduktion og indsatser for at minimere spild på byggepladsen v/ Rasmus Lindhardt, CEO i Hovedstadens Bygningsentreprise

Kl. 09.30: Fælles debat: Hvordan får vi flere bygherrer til at prioritere den grønne omstilling?

Kl. 10.15: Tak for i dag

 

Tilmelding

Dato: tirsdag d. 13. juni 2023 kl. 08.30-10.15

Sted: Rentemestervej 2B, 2400 København NV

Deltagelse er gratis.

Tilmelding: Tilmeld dig her

 

Ved spørgsmål til eventet kan du kontakte:

Få en brandteknisk gennemgang af jeres ejendom
Forrige nyhed
PJP sommerferielukket 17.-30. juli 2023
Næste nyhed